Nykredits Fond har uddelt midler

61 projekter landet over kan nu blive en realitet med midler fra Nykredits Fond, der har uddelt lidt over 8 mio. kr. Blandt andet kan de glæde sig til en ny legeplads i Glamsbjerg, nyt tag på Bording Forsamlingshus og shelterplads i Kjellerup. 

Formand i Nykredits Fond og Forenet Kredit, Michael Demsitz, fortæller: 

“Jeg er utroligt glad for, at Nykredits Fond endnu engang kan uddele midler til en masse gode projekter. Både Nykredit og Forenet Kredit har en ambition om, at koncernen skal yde lån til hele Danmark. Den ambition understøtter Nykredits Fond ved at støtte projekter, der gavner udviklingen i byerne og levedygtigheden i lokalsamfundene” 

Midlerne er kun mulige, fordi Forenet Kredit giver et tilskud til fonden hvert år.   

Se alle uddelingerne for maj 2024 her.