Nykredits Fond hylder i år arkitektur med langsigtet fokus 

Nykredits Fond har netop afholdt årets arkitekturprisuddeling, hvor fire priser blev uddelt til arkitekter med et langsigtet blik og en dyb respekt for stedet, materialerne, historien og det, der kom før dem.

Nykredits Fond hylder i år arkitekturen med tre faste priser – Arkitekturprisen på 500.000 kr., Bæredygtighedsprisen og Motivationsprisen på hver 250.000 kr. – samt en ekstraordinær hæderspris på 50.000 kr., der kun uddeles, når der er en ekstraordinær grund.  

Årets prisuddeling tegner tilsammen et billede af en arkitekturpraksis i forandring – væk fra det blanke lærred og mod en dybere forståelse af det, der allerede er. Forskellene mellem vinderne er store, men retningen er den samme: Arkitektur der lytter, der tager tid og der bygger på det, der kom før. 

Arkitekturprisen (500.000 kr.): Reiulf Ramstad 

Reiulf Ramstad er norsk, men har arbejdet i Danmark i mange år og har base i både Oslo og København. Han er en af Skandinaviens mest anerkendte arkitekter inden for transformation og stedsbaseret arkitektur – og han lytter altid til stedet, inden han tegner det. 

“Næsten alle steder har nogen været der før. Og der er ofte noget eksisterende byggeri, som bare ikke fungerer længere. Så mange af vores opgaver handler om at rette noget, der ikke virker, og transformere og videreføre det. Vi reparerer fremtiden,”

siger Reiulf Ramstad og fortsætter: “Det er en tilgang, der også rummer et langt tidsperspektiv – på materialer, på steder og på arkitekturens rolle. Tiden skal sætte sit spor og have en effekt. Arkitekturen skal kunne bære tidens spor.” 

Filosofien kommer konkret til udtryk i de to danske projekter, der har bidraget til prisen. Kornets Hus i Hjørring er et kulturhus om brødet, kornet og det nordjyske landbrugslandskab, tegnet i dialog med den nordjyske lade som arkitektonisk forbillede.  

Erfaringerne fra projektet bar siden det større SMK Thy og Naturlandsbyen ved Doverodde – SMK’s permanente afdeling uden for København. Her omdannede Reiulf Ramstad og hans team en silo og genopførte et gammelt pakhus ved at genbruge de samme tagsten og teglsten og tilføre en ny konstruktion. I dag udgør SMK Thy og Naturlandsbyen et unikt, prisvindende kultur- og naturoplevelsescenter ved Limfjorden. Det åbnede i august og blev kort tid efter internationalt anerkendt blandt andet af TIME Magazine, som har kåret stedet som en af verdens bedste destinationer. 

Bæredygtighedsprisen (250.000 kr.): Djernes & Bell 

Jonas Djernes og Justine Bell grundlagde deres tegnestue midt under corona i 2020 med en ambition, der dengang var radikal: At arbejde udelukkende med det, der allerede eksisterer. 

“Det hele har en historie – stedet, bygningerne, menneskerne og materialerne. Det narrativ er selve motoren i vores arbejde. Derfor bruger vi mere tid på kortlægningen og i historiebøgerne end ved tegnebordet. Vi samarbejder med kunstnere, biologer og geologer, og vi starter aldrig med et hvidt lærred,” siger Jonas Djernes. 

Det er en tilgang, der også gør op med en af arkitekturens mest grundlæggende forestillinger – værket som mål i sig selv. 

“Vi ønsker at skabe værdi ud af det, som allerede er via transformation. For os handler det i høj grad om processen frem for resultatet – og det er et opgør med forestillingen om arkitekturens værk som noget færdigt og urørligt,” siger Justine Bell. 

Filosofien kommer tydeligt til udtryk i Hedeskov Living Lab – en omdannelse af en tidligere landsbyskole på Djursland til et center for regenerativ praksis. Her kortlagde tegnestuen lokale materialer og genanvendte strukturer fra nærliggende nedlagte bygninger i stedet for at hente nyt udefra. Projektet er nomineret til EU’s Mies van der Rohe Award 2026. 

Motivationsprisen (250.000 kr.): Julius Nielsen 

Julius Nielsen driver Julius Nielsen OFFICE alene fra et baghus i indre København – og er alligevel havnet på forsiderne af Dezeen og Wallpaper. Den 36-årige arkitekt arbejder med en bevidst bredde i sine projekter og sætter omhu og materialeomsorg i centrum. 

Hans arbejde er præget af en konsekvent materialebevidsthed og en ambition om at skabe mere med færre midler. Ressourcebevidsthed, holdbarhed og præcise konstruktive valg er ifølge Julius Nielsen ikke et supplement til arkitekturen, men selve fundamentet for den. 

“Jeg er ikke så optaget af at jagte nye materialer, men mere optaget af at bruge kendte materialer med langt større omhu, end det jeg ser omkring mig. Vi har vænnet os til et enormt forbrug og en byggekultur, hvor ting hurtigt bliver kasseret. Det er mit beskedne indspark som arkitekt at pege i andre retninger. Jeg er optaget af at få mere ud af mindre,” siger Julius Nielsen. 

Det er en holdning, der også præger måden han arbejder med håndværkere og ingeniører på; tæt, tværfagligt og med plads til faglighed fra alle sider. 

“Jeg vil ofte gerne opnå en helt særlig stemning i mit arbejde, men jeg er afhængig af fagfolkenes indspark. En god arkitekt ved lidt om alt – resten skal opbygges i samarbejder. Et godt projekt er ofte afstedkommet af, at alle involverede føler sig tiltroet og berettiget til at bidrage – det bruger jeg gerne meget energi på at sørge for, fordi det er essentielt for at tingene lykkes,” siger Julius Nielsen. 

Et tydeligt eksempel er Tolvkanten i Nordhavn — en flytbar kirke på 76 m², der er skruet og boltet frem for limet og støbt, så bygningen kan skilles ad og genbruges. Den tolvkantede bygning samler et lyst kirkerum omkring et centralt ovenlys, mens farvesætningen lader jordiske røde toner møde den hvide kalk oppe mod lyset. Referencerne er til stede uden at insistere på sig selv — som spor og betydninger for dem, der søger dem. 

Hædersprisen (50.000 kr.): Jens Kvorning 

Hædersprisen uddeles ikke hvert år – kun når der er en særlig grund. I år går den til Jens Kvorning, professor emeritus ved Det Kongelige Akademi, der i mere end 50 år har arbejdet med arkitektur og byplanlægning og sat uudslettelige spor i måden, vi forstår og taler om den danske by. 

Kvorning har ikke bygget i traditionel forstand. Hans bidrag er af en anden karakter: Gennem forskning, undervisning og formidling har han givet generationer af arkitekter et sprog og en metode til at læse byen – dens lag, dens hukommelse og dens dynamik.

Med særligt fokus på Københavns udvikling har han argumenteret for, at byen ikke er et blankt lærred, men et palimpsest – en stadig overlejring af historiske lag, der alle har krav på at blive hørt i mødet med nutiden. 

Den gode arkitekt, har Kvorning formuleret det, er én der evner at indgå i denne dialog med byens historiske stemmer med sin egen tids arkitektur. Det er en position, der på mange måder spejler sig i de øvrige vindere ved årets prisuddeling – og som gør Kvorning til en naturlig æresgæst i det selskab. 

Nykredits Fonds arkitekturpriser uddeles hvert år og har siden 1987 hyldet arkitekter, der sætter nye arkitektoniske og kulturelle standarder. Bag udvælgelsen står et fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af fondens bestyrelse. Årets udvalg består af arkitekt og professor Søren Nielsen, partner Mads Mandrup Hansen fra C.F. Møller Architects, professor Anne Beim fra Det Kongelige Akademi samt arkitekt Gemma Lalanda.