Støtte til energiforbedring af spejderhytter og forsamlingshuse: Nykredits Fond har uddelt midler
Nykredits Fond har netop uddelt midler til en lang række gode projekter rundt om i hele Danmark. Ligesom i maj måned har rigtig mange projekter fokus på energioptimering og bæredygtighed.
Nykredit og Forenet Kredit har nemlig begge ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling, og i 2024 har fondens bestyrelse besluttet at prioritere projekter, der lægger vægt på energiforbedring af boliger og bygninger. Det gælder for eksempel støtte til indkøb af varmepumper, renovering af gamle forsamlingshuse og spejderhytter, udskiftning af vinduer og døre mv.
Se alle uddelingerne fra august/september her.
Uddelingerne er kun mulige, fordi Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit, hvert år giver tilskud til fonden.



